Billede beskrivelse

Sidste år kom pengene på glat is: Har du en god ide i år?

Ildsjæle kan søge midler hos Feriepartners Oplevelsespulje til lokale projekter i Lønstrup

25. februar 2021 kl. 15.03

Feriepartner har stiftet en Oplevelsespulje, hvor foreninger eller ildsjæle kan få en økonomisk håndsrækning til en god ide eller et projekt, der vil gøre Lønstrup til et endnu mere spændende sted at holde ferie eller bo, besøge og opleve.

Belønner lokale oplevelser

Det er lokale aktiviteter, som er med til at sikre, at vi fortsat udvikler vores område og gør det spændende og attraktivt og besøge og bo i.

I 2020 fik blandt andre Vibe Falkenberg fra Keramoda tilskud til en kunstig skøjtebane i bæredygtige materialer.

- Så brænder du for dit område og vil skabe oplevelser for gæster og fastboende så send en ansøgning til Feriepartners Oplevelsespulje, lyder opfordringen far bureauleder Anne-Mette Weber.

Vil give noget tilbage

Feriepartner er et lokalt forankret feriehusbureau, som gerne give noget tilbage til Lønstrup med sin Oplevelsespulje, der uddeles for fjerde gang

- Det er ønsket om lokalt at være med til at udvikle og støtte op om aktiviteter i Lønstrup, og på den måde give noget til de mange lokale ildsjæle, som sørger for de mange spændende oplevelser, der er til vores feriegæster.

- I Lønstrup er der en stærkt lokal ånd, der på mange områder løfter i flok, og når Feriepartner giver midler til ildsjælene, så sker der virkelig noget. Det betyder rigtig meget for os, at vi på den måde kan give noget tilbage til de lokale i Lønstrup, som kommer mange til gavn.

Sådan gør du

Feriepartners Oplevelsespulje 2021 er på 50.000 kroner, men hvis der kommer mange ansøgninger med gode projekter, så kan beløbet forhøjes.

Der er ansøgningsfrist 15. april, og du kan se mere på hjemmesiden for Feriepartners Oplevelsespulje

Fortæl, hvad ideen går ud på, hvor mange penge du søger om, og begrund hvorfor Feriepartners Oplevelsespulje skal støtte projektet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste