Billede beskrivelse

Fem taget med stoffer i Hjørrings natteliv

Civile betjente sigtede unge med hårde stoffer

27. august 2019 kl. 12.41

HJØRRING: Fem yngre personer blev i løbet af natten til lørdag og natten til søndag sigtet for besiddelse af narkotiske stoffer.

Det oplyser John Christensen fra Lokalpolitiet i Hjørring.

- Vi har haft civile betjente ude i Hjørrings natteliv, og de unge er blevet taget med mindre antal gram af hårde narkotiske stoffer. De er blevet taget i værtshusmiljøet, eller når de kom ud af baggårdene, fortæller John Christensen.

- Så stofferne er derude, men det er vi altså også fra politiets side, understreger John Christensen som en advarsel til de unge stofbrugere.

De fem unge kan nu se frem til et retsligt efterspil efter deres anholdelser.

Jens Hukjær

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste