Billede beskrivelse

Et væld af aktiviteter til de unge

Ungdomsskolen har delt sit magasin ud til samtlige elever i 7. og 8. klasserne

31. august 2019 kl. 09.11

HJØRRING: Ungdomsskolens nye inspirations-magasin er i uge 33-34 blevet uddelt til elever i 7. og 8. årgang i Hjørring Kommune.

Ungdomsskolens målgruppe er de 13-18 årig, dem er der ca. 4800 af i kommunen.

Indmeldelsen til de forskellige aktiviteter foregår online - sidste tilmeldingsfrist på de fleste hold er: Søndag 22. september 2019.

- Vi tilbyder i år 25 spændende fag - heraf 3 nye: Projektmageri, Ung Økonomi og Turbo Matematik. Derudover tilbyder vi 1 aktiv skirejse til Frankrig i uge 8, 2020. I sæson 2018/19 deltog 1.572 elever i Ungdomsskolens aktiviteter fordelt på 73 forskellige hold - altså rundt regnet 33 % af målgruppen – det er vi både glade for og ret stolte over, oplyser skolen.

- Ungdomsskolen er det eneste sted i kommunen hvor de unge kan tage knallertkørekort - i den netop afsluttede sæson udstedte vi ca. 300 af slagsen, tilføjes det.

Udover hold og rejser, tilbyder Ungdomsskolen 13 Ungdomsklubber fordelt i hele kommunen, heraf 1 Juniorklub til eleverne på 5. og 6. klassetrin

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste