Billede beskrivelse

Endnu en lysregulering på trafikeret indfaldsvej

Nye butikker på Frederikshavnsvej i Hjørring kræver trafikale løsninger, og det bliver lysregulering.

16. marts 2022 kl. 14.24
Opdateret 18. marts 2022 kl. 15.14

Først var det en ny lysregulering ved Biltema og Bauhaus, og nu ser det ud til, at der kommer endnu lysregulering lidt længere inde ad den trafikerede indfaldsvej Frederikshavnsvej i Hjørring.

Det er planerne om to nye butikker ved Hedevold, der har fået Hjørring Kommune til finde løsninger på de trafikale forhold. Efter anbefaling fra forvaltningen, indstiller teknik og miljøudvalget til byrådet, at der etableres en lysregulering i krydset Hedevold/Frederikshavnsvej, hvor der også er indkørsel til bl.a. Jysk og Jem og Fix.

Frederikshavnsvej er en af kommunens mest trafikerede veje med en årsdøgnstrafik i 2019 på ca. 14.500 køretøjer. Det betyder, at det i spidsbelastningen kan være svært at komme ud på Frederikshavnsvej fra sideveje – både til venstre til højre. Det kan specielt være en udfordring at komme ud fra Hedevold på grund af trafikken, og den eneste alternative rute leder bilerne ud på Ringvejen, der også er en trafikbelastet vej.

En ny lokalplan, som nu sendes i høring giver mulighed for at opføre forretningerne Power og Dollarstore ved siden af Jem og Fix. Lokalplanforslaget bliver nu sendt i høring i otte uger.

Der har også været et alternativt forslag om at lave en vej bag om området med forbindelse til rundkørslen øst for. Men valget er altså er altså faldet på en lysregulering.

udbygningsaftale.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste