Ejerskifte: Erhversvejendom på Nordvestkajen får den store tur
Søren Sørensen, Beva Svejs, har købt og renoverer for at leje ud
HIRTSHALS: Søren Sørensen fra maskinværkstedet på Nordvestkajen 5, også kaldet Beva Svejs, har netop købt nabo-ejendommen, som tidligere tilhørte Arne Nielsens Fiskeeksport tidligere.
Søren er i gang med en stor renoveringsinvestering af den nyerhvervede ejendom, som han vil leje ud til en anden virksomhed. Her bliver faktisk to lejemål med et lejemål i stuen og et lejemål på 1. sal.
Søren har haft en hjertelidelse - i den ene hjerteklap for to år siden - men nu er der fuldt drøn på igen, dog skal der lidt medicin til,
- Men så går det også godt - jeg spiller volleybold og cykler lidt. Det gør én træt på den gode måde, som han siger han,
Søren bor i Gl. Vendebjerg på ejendommen Lyngholdt, hvor han bor med sin kæreste og tre børn.
Jens Brændgaard