Livet her

Efterårsferie med masser af oplevelser

Se billeder fra ferieugen i Metropol ShoppinCenter

23. oktober 2017 kl. 14:03

Metropol ShoppingCenter har haft en rigtig god efterårsferie med masser af kunder, der har kigget forbi for at spise, shoppe og prøve nogle af centerets mange forskellige aktiviteter.

Det fortæller Marketing manager i Metropol ShoppingCenter, Jane Melgaard Olesen.

- Vi har haft besøg af Folkekirkens nødhjælp til Hjerterstarterdagen, Nordsøen Ocenarium har vist krabber frem, holdt konkurrencer og meget mere. Herudover har vi haft stor succes med vores reptiludstilling, hvor der har været mulighed for at holde en slange, skorpion og fugleedderkop.

- Der har også været mulighed for at se en kæmpe frø og kakerlakker, tilføjer Jane Melgaard Olesen.

Mange har også kigget forbi for at blive ansigtsmalet, få lavet et ballondyr, lave sjove halloween edderkopper og bage "u"hyggelige kager.

Lørdag var der fuldt hus til casting af børnemodeller - i alt blev 115 castet af Danish Models. Fra en lokal avler af græskar har Metropol fået et kæmpegræskar, som store og små gæster skal gætte vægten på.

- Det har virkelig været en uge med fuldt program. Nu glæder vi os til næste lørdag 28. oktober, hvor vi får Børnenes Rekordbog på besøg og der bliver mange sjove rekorder, slutter Jane Melgaard Olesen.

Annonceret indhold

Nyeste