Diskotek lukker i Hjørring
Club 7 trækker stikket, oplyser indehavere på facebook
HJØRRING: Club 7 i Søndergade i Hjørring er lukket - og åbner ikke igen.
Det oplyser diskotekets indehavere på facebook
- Det vi håbede på kunne være Hjørrings nye diskotek, må desværre lukke, da økonomien ikke hænger sammen. Vi håber nye friske folk vil give stedet en ny chance. Det fortjener Hjørrings natteliv, skriver de.
Koncerten i Sct. Knuds Kilde 6. september, som stedet var medarrangør af, afvikles dog stadig, understreges det.