Billede beskrivelse

Direktørskifte er på vej hos Bygma Bindslev

26. december 2017 kl. 08.19

Bygma A/S har udnævnt Anders Lindholm (37) til ny direktør for Bygma Bindslev pr. 1. januar 2018.

Anders Lindholm, der bor i Hjallerup, startede sin karriere i Stark og kom i 2015 til Bygma Bindslev, hvor han indtil nu har været salgschef.

Den nye direktør har et indgående kendskab til branchen og glæder sig til at lede forretningen videre i den ånd den er blevet ledet hidtil.

- Jeg ved hvor vigtigt det er at pleje kunderelationerne, og jeg har lært at med åbenhed og ærlighed kommer man langt, udtaler han.

Anders Lindholm overtager direktørposten efter Arne Møller - der efter 40 år i Bygma Bindslev - heraf de seneste 16 år som direktør, har valgt at udskifte direktørstolen med et job som Key Account Manager i Bygma.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer til både større og mindre byggerier. Bygma Gruppen omsatte i 2016 for ca. 7 mia. DKK.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste