Det gule landskab har bredt sig
LENDUM: Landbrugsstyrelsen meldte for et par år siden om, at antallet marker med raps breder sig i det danske landskab, og sådan er det formentligt også i år.
Flere steder i Vendsyssel har man i ugevis kunnet skue massevis af blomstrende gule rapsmarker. Således også i bakkelandskabet omkring Lendum, hvor billederne her er fra.
Ifølge Landbrugsstyrelsen var der for tre år siden knap 200.000 hektar marker med vinterraps - en stigning på en femtedel i løbet af få år.
Det er dog fortsat vinterhvede og vårbyg, som er de dominerende afgrøder.
I alt dyrker landmænd over 2,5 mil. hektar jord.