Der flyder en poetisk åre fra havnebyen

HIRTSHALS: Mens udviklingen og beskæftigelsen brager afsted på havnen, så har befolkningsudviklingen i en årrække hængt gevaldigt med snablen i Hirtshals.

Men måske skal byen bare markedsføre sig målrettet til poeter med forkærlighed for Vesterhavet - sådan en slog nemlig teltpælene ned i Hirtshals for ti år siden, og det har han ikke fortrudt et sekund.

Efter mange år i udlandet fik 66-årige Poul Jansen og hustruen Maja ”hjem-længsel”, og de endte i havnebyen.

- Det skulle være tæt på Vesterhavet, og vi var rundt at kigge forskellige steder, blandt andet Thyborøn. Men havet, naturen og havnen i Hirtshals vandt. Det er en by, der ikke giver sig ud for at være noget, den ikke er - det er en rå, usnobbet fiskerby med dejlige, jordnære mennesker, lyder karakteristikken fra Poul Jansen.

Lader tankerne blafre

Poul Jansen er født og opvokset i Pandrup, og hoppede ofte på cyklen med kurs mod Vesterhavet i de unge år, så han har fået bølger og skumsprøjt ind med modermælken.

Han nåede at rode med engelsk-studier på universitetet, inden han skiftede til Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han blev udklækket som civiløkonom.

Han mødte sin kone Maja, da han havde sommerferiejob i Blokhus i 1977. Parret har i forbindelse med Poul Jansens arbejde med salg og marketing boet mange år i udlandet - Mellemøsten og Sydspanien - inden de slog sig ned i Hirtshals.

Poul og Maja har selskab på matriklen af den dansk/svenske gårdhund Chico, som Poul Jansen lufter dagligt - på disse ture lader han tankerne blafrer i den stride vestenvind. Om menneskelige grundvilkår som glæde, sorg, ensomhed og kærlighed. Tankerne ender ikke med at suse videre i glemslen, for Poul Jansen sørger for at forevige dem som poesi.

- Når jeg så kommer hjem, har jeg et vers inde i mit hoved, som jeg skriver ned. Og så skriver jeg det helt færdigt lidt senere, fortæller Poul Jansen.

Han skrev det første digt for omkring 15 år siden, da en god ven døde; digtet sendte han til enken - og siden har han skrevet omkring 700 digte.

Poul Jansens navn kendes nok af mange vendelboer, idet han har fået trykt et digt hver uge i ugeavisen Vendelbo-Posten.

- Jeg skriver, fordi det giver mig en vis ro. Det skal ud - og det glæder mig, hvis andre kan bruge det, jeg skriver, siger han.

Rekord på matriklen

Poul Jansen har udgivet to romaner - Solsortens triller og Svanesang - og er så småt gået i gang med en tredje.

Han har dog aldrig udgivet digte i bogform, men det bliver der snart rådet bod på - i løbet af efteråret planlægger han således at udgive et udvalg af sine digte med illustrationer af billedkunstner Laila Pallisgaard, der også bor på Hirtshals-kanten.

Og der er flere, som har fået øje på, at der flyder en poetisk åre fra Hirtshals: For nylig var der således koncert i Sct. Hans Kirke i Hjørring, hvor kirkesanger Lene Lund sammen med organist og komponist Natalia Jespersen fremførte flere af hans digte.

Poul Jansen er egentlig pensionist, men han arbejder 24 timer om ugen som kirketjener i Bistrupkirken i Hjørring.

Parrets ti år i Hirtshals er ny rekord i forhold til, hvor mange år, de to har opholdt sig på samme adresse.

- I øjeblikket sker der en del byfornyelse, og måske vil det give pote med bosætning på sigt. Jeg synes i hvert fald Hirtshals er en perle, som mange bare ikke rigtig har opdaget endnu, siger Poul Jansen.

Her følger et par digte, som Poul Jansen selv har udvalgt til denne artikel:

Lyset

Stjernerne lyser på himlen

så klart selvom natten er sort

vi flyver alle mod lyset

den dag da vi skal rejse bort

selv når vort mørke det kommer

er lyset en sand følgesvend

jeg tror at lyset befinder sig hvor

vi alle engang rejser hen

Fuldmånen oplyser jorden

tålmodigt den bringer os trøst

hilsener sendes fra solen

der snart vil stå op udi øst

rejsen mod lyset begynder

i mørket det viser os vej

månen og solen og stjernerne med

vil lyse for dig og for mig

Ønsk mig god tur på min rejse

og ræk mig din hånd til farvel

ønsk mig god vind lad os vinke

en skønne dag rejser du selv

da skal vi to atter mødes

jeg altid vil vente på dig

når rejsen er slut jeg ved at din hånd

igen du vil række til mig

Poul Jansen, marts 2007/13/16

Årets gang ved havet

Når vor forårssol den smiler

griner hjertet i vort bryst

for der er så rart og dejligt

her ved Vesterhavets kyst

mågen skriger vildt og højlydt

den vil også være med

til at skabe atmosfære

her på dette skønne sted

Se når sommerfuglen danser

på en dejlig julidag

da dens lette silkevinger

fylder os med velbehag

og når Vesterhavets bølger

danner trup og spiller op

da vi føler sommerfuglen

den har bolig i vor krop

Og når efterårets storme

raser langs med vores kyst

og når solen sover længe

før den rejser sig i øst

da vi føler inderst inde

der er kuling i vort sind

og vi glædes når et skumsprøjt

sætter saltvand på vor kind

Når små snefnug dækker stranden

og gør verden lys og hvid

da fortæller havets brænding

at det nu er vintertid

og der dannes lange skygger

når vi tur langs stranden går

hvor de rækker efter lyset

efter fuglesang og vår

Årets gang ved Vesterhavet

årets gang ved strand og klit

fylder os med daglig glæde

for det her er dit og mit

mågeskrig og højt til himlen

præger os som vendelboer

når vi ser mod horisonten

her ved havet langt mod nord

Poul Jansen, 2016/17