Billede beskrivelse

Den Danske Klavertrio giver koncert i Hjørring

Medlemmer af Hjørring Musikforening kan til koncerten 22. september tage deres bedste ven med gratis

17. september 2019 kl. 09.00

HJØRRING: Den Danske Klavertrio giver koncert søndag 22. september klokken 15 på Hjørring Gymnasium & HF-Kursus, Skolevangen 23, Hjørring

Den Danske Klavertrio spiller Schubert og Brahms, og den består af Katrine Gislinge (klaver), Toke Møldrup (cello) og Lars Bjørnkjær (violin).

Hjørring Musikforening har desuden et godt tilbud til alle sine medlemmer. Det lyder: Tag din bedste ven med til koncert - gratis.

Og det betyder, at alle medlemmer af Hjørring Musikforening kan tage en ven med gratis til koncerten søndag 22. september

- Du skal blot vise dit medlemskort og din allerbedste ven ved koncertindgangen, lyder det fra foreningen.

- Derved kan vi udbrede kendskabet til gode koncerter i Hjørring Musikforening – og din bedste ven bliver måske også medlem.

Lars Bjørnkjær og Toke Møldrup er særligt kendt fra deres virke som koncertmestre i henholdsvis Det Kgl. Kapel og Copenhagen Phil, og de er begge tillige aktive solister. Katrine Gislinge er koncertpianist i international klasse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste