Billede beskrivelse

De første huse er snar klar til indflytning

Der er høj byggeaktivitet i Hjørrings nye boligområde - Højene Enge

09. maj 2020 kl. 06.10

HJØRRING: Der er stor byggeaktivitet i Hjørrings nye boligudstykning - Højene Enge. Nye huse rejser sig på flere af områdets grunde. Og blandt nybyggerne er et stort antal børnefamilier.

Området er nemlig særdeles familievenligt med Højene Skolecenter, Skibsby-Højene idrætsforening, børnehave, dagligvarebutikker og Højene Skov som nærmeste nabo.

19 ud af de i alt 35 grunde er allerede solgt, oplyser Michael Bermann, der er medejer af selskabet Højene Enge Aps.

- Vi er virkelig overvældende over den store interesse.

- Der er mange børnefamilier blandt køberne, og det er lækkert at se, at de har taget den gode beliggenhed tæt på skole og idrætsanlæg til sig, tilføjer Michael Bermann.

- Når man har børn, er det dejligt, at de selv kan køre på de lukkede stisystemer til og fra skole og fritidsaktiviteter.

- Vi er dybt taknemmelige for, at så mange er faldet for området og vil bygge hus her. Og vi ser tit, at folk kører ind omkring Højene Enge for at se nærmere på området - måske fordi de overvejer at købe grund her.

Syv huse på vej

Lige nu skyder syv huse i vejret i det nye område, og den første bolig står indflytningsklar om kort tid.

Milton Huse har bygget et prøvehus med adresse på Højene Enge 1. Byggeriet gik i gang efter nytår, og huset stod klar til fremvisning 4. april.

- Det er til salg lige som de øvrige grunde, og firmaet går nu i gang med at opføre endnu et prøvehus, oplyser Michael Bermann.

Milton Huse bygger yderligere fire huse i området for privat kunder, der har entreret med firmaet. Huskompagniet er også repræsenteret i boligområdet, og dette byggeri er ligeledes langt fremme - så langt fremme, at indflytningen kan ske inden for få uger, vurderer Michael Bermann.

Hjørrings nye boligmråde er afskærmet med et stort milelandskab mod Omfartsvejen - en støjvold. Og et lokalt stisystem fører rundt om boligerne og ud til byens aktiviteter.

Projektet er i øvrigt indrettet efter principperne for Fremtidens Boligveje, der både gavner trafiksikkerhed og afleder regnvandet. Al overfladevand løber midt på vejbanen og ledes ud i sivebede og ned til den nyetablerede, nærliggende sø.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste