Billede beskrivelse

Dansk HøreCenter Hjørring fejrer 25-års jubilæum

Jubilæet fejres med åbent hus i Hjørring 5. oktober

29. september 2019 kl. 13.59

HJØRRING: Dansk HøreCenter har fødselsdag, og i år er en lidt speciel en af slagsen, for hørecenteret fylder nemlig 25 år. Det fejres med åbent hus lørdag den 5. oktober kl. 10-14 på Banegårdspladsen 3 i Hjørring.

- Dansk HøreCenter har jubilæum i år, hvilket er helt fantastisk, fortæller audiologist Stefan Seidel i en pressemeddelelse. Han har været ansat i 19 år.

- Vi har været med i mange år, og vi er hele tiden på forkant med den teknologiske udvikling, så vi altid kan tilbyde de bedste produkter til vores kunder, fortsætter han.

- Med årene er vi blevet større og har nu bedre muligheder for at møde kunderne tæt på deres hjem i takt med vi åbner flere afdelinger i de små byer. Det gør det mere bekvemt for kunderne, siger han.

Rigtig mange danskere har et ubehandlet høretab – ofte fordi det kommer snigende, så mange slet ikke opdager det, før de pludselig oplever problemer med at deltage i sociale arrangementer eller høre fjernsynet. Det kan være frustrerende og udmattende at leve med nedsat hørelse, men det behøver ikke at være sådan.

- En af de største motivationsfaktorer for os, er klart at se den glæde, som kunden får ved at få hørelsen tilbage. Det er blandt andet derfor, at jeg har været hos Dansk HøreCenter i så mange år,” siger Stefan.

Danmarks ældste

Dansk HøreCenter er Danmarks ældste private hørecenterkæde. Den første butik blev åbnet i Odense i 1994 for 25 år siden og i dag findes Dansk HøreCenter i 49 danske byer.

Drivkraften bag Dansk HøreCenter har altid været visionen om at skabe den bedste oplevelse for kunden; fra den første høretest til det langvarige fælles partnerskab om at sikre, at du kan lytte til livet – hele livet.

- Kom forbi og fejr dagen sammen med personale, lyder opfordringen.

- Alle der får en gratis høretest på dagen, får en gave med hjem. Tidsbestilling er ikke nødvendig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste