Danse-afslutning for udviklingshæmmede
Forleden stod den på sæsonafslutning for holdet Dans For Sjov.
Efter deltagernes eget ønske om at vise, hvad de havde lært, blev der afholdt et lille show, hvor forældre og pårørende kunne komme og kigge.
- De seje dansere viste hvad de havde lært, de 12 gange sæsonen varede, og gav den ekstra meget gas, nu hvor der var publikum på. Holdet er et nyt tiltag hos Art Of Dance for udviklingshæmmede over 18 år. Efter den store succes dette tiltag har haft, starter der en ny sæson efter nytår, lyder det.