Billede beskrivelse

Dúné giver akustisk koncert i Hirtshals

08. maj 2017 kl. 08.41

Det danske rockband Dúné giver koncert på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals lørdag 21. oktober kl. 20.

Siden 2001 har bandet udsendt 3 albums, vundet adskillige danske priser og turneret verden rundt med deres eksplosive liveoptrædener. Desuden lagde forsanger Mathias Kolstrup flere alen til populariteten i forbindelse med hans optræden i "Toppen Af Poppen" på TV2.

Dúné er bestående af de tre barndomsvenner Piotrek Wasilewski, Ole Bjórn og Mattias Kolstrup. Bandet har været på en 12 år lang rejse fyldt med op - og nedture.

I efteråret 2016 udgav bandet nyt album "Delta", hvilket de har turneret med siden og i oktober gæster de Hirtshals for første gang. Det bliver i en akustisk opsætning som bandet ser frem til.

Forsanger Mathias Kolstrup siger:

- Som supplement til vores eksplosive rock-koncerter er disse “stripped down"-koncerter en efterhånden fast del af vores virke som live band. De giver en anden intimitet med publikum at møde dem i øjenhøjde, bruge tid på at fortælle historierne bag sangene og spille dem i nedtonede arrangementer, der får melodi og tekst til at stå ekstra klart. Vi har denne gang været ekstra ambitiøse med arrangementerne for at skabe den helt rigtige stemning.

Dørene til salen åbnes kl. 19.30.

Hirtshals Musikforening er arrangør.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste