Billede beskrivelse

Byfest i Vrå - for byen og den ganske egn

Arrangørerne håber, at folk fra land og fra by vil komme og opleve en uhøjtidelig og hyggelig aften med god mad, godt selskab - og god musik.

17. juli 2019 kl. 16.53

VRÅ: Det gik rigtig godt sidste år, så endnu engang inviterer Idrætscenter Vendsyssel og VBI til byfest i ICV. Men hvad er det egentlig? Jeg spurgte Alex Rasmussen, der siger: Det går rigtig godt i vores by hele vejen rundt, og det er bestemt værd at fejre. Det gør vi i ICV lørdag d. 3.august kl. 18.30, hvor vi egentlig fejrer, at vores ugelange træningsturnering er overstået, at vi netop har haft en succesfuld fodboldskole med 104 børn – og endelig, at Dana Cup med en stor flok unge indlogeret på både skole og i ICV, er vel overstået. Og hvorfor ikke invitere hele byen med, så vi sammen kan fejre, at vi har meget at glæde os over i Vrå.

Arrangørerne håber, at folk fra land og fra by vil komme og opleve en uhøjtidelig og hyggelig aften med god mad, godt selskab - og god musik.

Maden er helstegt pattegris i gourmetantræk – og med lækkert tilbehør, og det koster kun kr. 195,- pr. person. Når det sidste bid er skyllet ned, spiller legendariske Smokehouse op til dans. Så er der garanti for gang i den. Rock’en Rolle og dansemusik med plads til både ”østen – å wæsten om”

I Vrå Beboer – og erhvervsforening bakker man op om initiativet. Vi må samarbede, hjælpes ad og rykke sammen i Vrå, siger Arne Larsen-Ledet, og det tror jeg vi er bedre til, end man er i mange af de byer, vi kan sammenligne os med. Resultaterne fortæller det bedre end noget.. Så hank op i naboen, genboen, eller vennerne…og allerbedst ”hile flokki”….og lad os alle…unge, midaldrende – og de, der er ældre….mødes til byfest i Idrætscenter Vendsyssel lørdag 3. august. LL

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste