
Bjørn og Okay spiller i Hundelev
Kultur- og Idrætscentret for Hundelev & Omegn åbner dørene til en aften med mad, musik og dans
HUNDELEV: Er man til dans, eller blot til at sidde og nyde go´ Dansktop musik, har man muligheden, lørdag den 28. september kl. 18.30 på Kultur og Idrætscentret for Hundelev & Omegn (Friskolen).
Aftenen starter med en lækker tapas menu, hvorefter Bjørn & Okay spiller op til dans. Selvom de garvede musikere fra Thy, har passeret 50 års jubilæum, er de stadig blandt publikums favoritter.
De har gennem alle årene haft et hav af hits liggende nr. 1 på Dansk toppen bl.a. Den Gule Flyver, Tro, Håb og Kærlighed, Jeg Ønsker Jeg Var Konge, Du forsvandt som en vind og mange flere.
Støtteforeningen for Friskolen i Hundelev arrangerer denne hyggelige aften.
- Vil man sikre sig en billet, skal man i Dagli Brugsen i Hundelev, hvor billetterne sælges fra søndag den 11. august.