Berømt tæppe i retssalen

24. oktober 2017 kl. 07.45

De fleste kender til Berit Hjelholt vævede vægtæppe, som har titlen "Som en rejselysten flåde" - ligesom Helge Rodes digt, der i sin tid fik musik af Carl Nielsen. I 29 år hang det nemlig bag Folketingets talerstol, så både de folkevalgte og landets tv-seere har kigget på det et utal af gange.

Men i forbindelse med en renovering af folketings-salen, blev tæppet overdraget til Vendsyssel Kunstmuseum, der i forvejen flere værker af den finskfødte væverske Berit Hjelholt, som boede en stor del af sit liv Fjerritslev. Hun døde i 2016.

Men museet har i samråd med Retten i Hjørring besluttet, at tæppet skal hænges op i nævningesalen - sal A - i retten. Så torsdag gik man i gang med at hænge den store udsmykning op på den bagvæg, som dommeren har udsyn til. Det bliver altså ikke meget, de tiltalte kommer til at se til det vævede tæppe - med mindre man altså er typen, der kigger sig meget over skulderen ...

I nærmeste fremtid holdes en officiel markering af, at man har fået tæppet hængt op. Berit Hjelholt hentede sin inspiration i naturen - landskabets linjer, kysten, havet og lyset, og tit indgår symboler, heriblandt skibet. Naturindtrykkene blev i billedvævningerne ofte formidlet i dæmpede blå, grå og brune nuancer. Digtet "Som en rejselysten flåde" stammer fra Helge Rodes skuespil "Moderen", som blev skrevet i anledning af genforeningen i 1920, og digtet med Carl Nielsens musik fik hurtigt en plads i den danske sangskat.

Tæppet har i en periode været udstillet på Vendsyssel Kunstmuseum.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste