Bedsteforældredag i Børnehuset i Sindal

05. december 2019 kl. 14.25

Den kommunale institution Børnehuset i Sindal fejrede forleden 6 år fødselsdag. Da fødselsdagen faldt sammen med den årlige bedsteforældredag, var der anledning til at begynde dagen med sang, hjemmebagte boller, saftevand og kaffe. Derefter hyggede børnene og bedsteforældre sig med klip-klistre julepynt til det store juletræ. Det varede ikke længe, så var juletræet fyldt til bristepunktet med flot hjemmelavet julepynt.

Forældrerådet og personalet glæder sig over det store fremmøde af bedsteforældre og pårørende, der vil være sammen med deres børnebørn om juleklip og leg.

Foruden de ansatte har Børnehuset også et Forældreråd med fem repræsentanter, der er med i det lokale arbejde og kommer med ideer til ledelsen om forskellige aktiviteter og forbedringer til glæde for husets mange børn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste