Bankospil i A-Zs Bistro
A-Z har pladerne og brikkerne - kunderne skal bare booke plads, møde op og være klar til at råbe banko! Så kan årets Mortens-and eller mange andre lækre præmier komme i hus den 7. november til bistrobanko i Bilka.
Der er altid fulde huse, når A-Z og Bilka finder bankopladerne frem. Sidste gang tog det kun 10 minutter fra bookingen åbnede, til der var udsolgt. Succesen gentages derfor tirsdag 7. november fra klokken 19 til 20.30.
Det er gratis at deltage - og du får udleveret bankopladerne, når du kommer. Du kan tilmelde dig på www.bilka.dk/bistrobanko fra den 27. oktober klokken 9.
- Bilkas kunder er vilde med både Bilka Bilbanko og Bistrobanko. Vores bankospil er blevet en rigtig hyggelig tradition for mange kunder i hele Danmark, siger Nicki Stougaard, eventansvarlig i Bilka.
Der spilles fem spil i hver varehus. I hvert af de fem spil er der præmier for 1 række, 2 rækker og fuld plade.
Præmierne udgør udover ænder også andre lækkerier fra Bilka. Hele familien er velkommen, men der skal være voksne til at hjælpe med at holde styr på plader og brikker.