AVV frister med sy-workshop
AVV inviterer til kreativ sy-workshop med genbrugsstof torsdag 8. marts klokken 18.30-21.30.
- Om du er nybegynder eller en haj til at sy, kan du få noget ud af denne workshop. Vi skal arbejde med hurtige modeller, som kan syes uden brug af mønster. Tag dit eget stof eller aflagte tekstiler med - eller brug nogle af de materialer, AVV har taget fra, lyder opfordringen fra AVV.
Aftenens underviser er Karoline Dahrling Hughes, som til april udsender en sybog, der netop handler om at sy smart tøj og tilbehør uden det skal tage en hel weekend.
- Sy enten en nederdel, shopper eller lille pung. Få nye ideer til hvad man kan bruge en dug, skjorte eller t.shirts til, og få hurtigt produkter klar ud fra Karolines oplæg.
Deltagerne skal selv symaskine, hvis de har en.
- Ellers har vi et par maskiner til deling.
Det koster 35 kroner at deltage og kræver tilmelding på event@avv.dk
Workshoppen foregår hos AVV, Mandøvej 4 i Hjørring.