Aflysning af Løkken Truckshow i år
SHOW: Arrangørerne er klar igen i september 2021
Action House og Løkken skulle i weekenden 11.-13. september 2020 have dannet rammen om Løkken TruckShow.
Træffet er nu desværre aflyst på grund af corona, men organisationen melder klar til arrangement i weekenden den 11-12. september i 2021.
Det store arrangement skulle have fundet sted ved Action House Løkken i samarbejde med FL Buur Design i Smidstrup. ”Løkken Truckshow” skulle have haft deltagelse af omkring 500 flotte og specielle lastbiler og deres chauffører med familier fra Norge, Sverige, Frankrig, Holland og hele Danmark - også fra Bornholm.
Træffet har tidligere har været afholdt i Jespershus Blomsterpark.