Billede beskrivelse

Årets Knyw kåret i Tårs

TUI Gymnastik kårede Christian Prentow Simonsen til ”Årets Knyw” under forårsopvisningen

26. marts 2019 kl. 14.17

HJØRRING: Christian Prentow Simonsen blev kåret ”Årets Knyw”, da T.U.I. under den årlige forårsopvisning søndag.

Årets Knyw gik hermed til en person, der er meget engageret i T.U.I. Gymnastik, og som altid møder op til træning med sit gode og smittende humør.

- Christian Prentow Simonsen har i flere år været tilknyttet T.U.I. Gymnastik som en venlig og udadvendt person, der med sit smittende humør og sin lune humor vinder indpas hos både børn og voksne, gymnaster, forældre og instruktører, lød det i indstillingen

- Han er en person, alle er glade for, og som vi alle bliver i godt humør af at være sammen med. Han sætter altid andre før sig selv. Han har gennem de sidste mange år været instruktør, og har altid hjulpet til, hvis der har været brug for at give et nap med på et hold, der har været i bekneb for instruktører. Både ved sæsonstart og i løbet af sæsonen.

- Han lægger altid et stort arbejde i gymnastiktræningen, ligesom personen også bidrager til gymnastikkens sociale miljø.

Christian er ikke alene om at elske gymnastikken i T.U.I., idét hele hans familie også er aktive i T.U.I. Gymnastik, både som gymnaster og instruktører.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste