60 filmfolk har opholdt sig i Løkken

Tysk spillefilm optaget i Furreby

26. marts 2019 kl. 08.57

LØKKEN: Sommervillaen Blånæs på Ternevej 40 i Furreby er sikkert den mest kendte og fotograferede i Løkken og har i tidens løb tilmed dannet kulisse for både film og TV-serier.

Løkken Turistbureau/Toppen af Danmark fortæller følgende på deres facebookside: ”I den forgangne uge er der blevet optaget en tysk spillefilm, hvor Blånæs er den udvendige kulisse for handlingen, mens den indvendige handling finder sted i kulisser af husets rum opbygget i Ungarn. Filmen handler om mødre og deres døtre og udspiller sig over fire årtier startende i 80’erne. Et hold på 60 filmfolk har derfor opholdt sig i Løkken, og her kunnet ses i aktion omkring Blånæs.”

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste