Her er det saxofonisten Anja, der er med til at krydre den gode musik og sang. Foto: Jens Brændgaard
31 elever skal på spændende rejse til venskabsby
31 bandmedlemmer fra Hjørring Musikskole og Horne Skole tager 12. maj en tur til Runavik på Færørerne. Det fortæller Signe Vang Carlsen, der er afdelingsleder på Hjørring Musikskole.
- Vi har selv tjent pengene til opholdet ved at give koncerter, siger hun.
Runavik er en slags musikalsk venskabsby, og skolen får indimellem besøg fra byen. Det er en god oplevelse for eleverne, som får ekstra motivation til at synge og spille, mener afdelingslederen.
Chris Borup fra Hirtshals drager også med til Færøerne. Han er samlingspunktet for bandet, hvor han spiller både single- og rytmeguitar, som er med til at holde bandet på rette vej hele tiden.