25 år med Haungaard i Hjørring

Den runde dag fejres over hele tre festdage med start 13. marts

05. marts 2020 kl. 08.01

KOMMUNEN: Netop i disse dage er det 25 år siden, at Susi & Kenneth Haungaard arbejdede intenst på, at få forretningen, på Frederikshavnsvej 39, til at se flot og indbydende ud.

- Vi var blevet enige om at prøve livet af som møbelhandlere. Vi kom begge fra Sjælland, hvor jeg havde sagt mit job op som Marketing Koordinator i et IBM datterselskab, og Kenneth fik tre års orlov fra SAS, fortæller Susi Haungaard.

Det med at sælge møbler og servicere kunder gik jo sådan set meget godt.

- Så få år efter købte vi ejendommen og firmaet af min far, Karsten Bøgh Haungaard, fortæller Susi Haungaard..

- Vi har nydt at være omgivet af godt design, loyale kunder, gode leverandører og et engageret personale, der alle har været hos os i mange år.

- Derfor kan også vi tage en ferie indimellem, og gøre dette med ro i sindet, siger Susi Haungaard.

Haungaard Møbler opererer ikke kun indenrigs, også uden for landets grænser har mange års erfaring med eksportsalg.

- Vi servicerer oftest vore kunder ved at sende biler og medarbejdere afsted løbende, alternativt arrangerer vi transport for kunderne, forklarer Susi Haungaard.

Gennem årene har Haungaard Møbler således stået for utallige indretningsopgaver, såvel i lokalområdet, i resten af Danmark og udlandet.

Store feriehuse er indrettet rundt omkring i Europa og oversøisk.

Firmaets største erhvervslevering til dato, er til en virksomhed i London med domicil midt på Piccadilly Circus, som er indrettet med over 200 arbejdspladser, kantine, lockers og hvad der ellers er behov for på en moderne arbejdsplads.

I England ville man blandt andet gerne have helt normale skriveborde uden hæve-sænke-funktion, hvilket ikke var muligt, at finde på det danske marked.

Nu hvor firmaet efter lidt overtalelse har investeret i hæve/sænke borde, elsker de ansatte den mulighed. Noget vi i dag på danske arbejdspladser slet ikke kan forstille os at undvære.

- Det lokale salg er dog den største del af dagligdagen. Vi står altid klar i forretningen med kyndig vejledning. Der sparres med kunderne, og vi tilstræber at finde den bedste løsning for den enkelte kunde. Glade og tilfredse kunder, er det vi helst vil have, siger Susi Haungaard.

Fredag 13. marts fejres de 25 år med reception fra kl. 12-14 for kunder, leverandører, forretningsforbindelser samt venner af huset.

Fredag d. 13. og lørdag d. 14. er der ekstra fokus på en række møbler og forretningen er befolket med rådgivere,d er er klar til at øse af deres viden.

Men der er også lidt ekstra stjernedrys, idet SL Leasing viser et stort udvalg af drømmebiler frem ved forretningen.

Lørdag er der noget ekstra for kvinderne og måske mændene, her kommer guldsmed Birgitte Munch, med de flotte smykker, som de fleste kvinder drømmer om.

Mandag 16. marts er den rigtige jubilæumsdato, så der vil kunderne blive budt på fødselsdagskage i dagens anledning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste