Billede beskrivelse

Her er dagens smittetal i kommunerne i Vendsyssel

Vendsyssel-kommunernes smittetal forbliver stabile på trods af diverse forsamlinger i forbindelse med blandt andet EM

08. juli 2021 kl. 17.06
Opdateret 09. juli 2021 kl. 14.40

VENDSYSSEL: 27, 27 og 21.

Sådan lyder smittetallene i perioden fra 1. juli til 8. juli i henholdsvis Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommune.

Det giver kommunerne et incidenstal på henholdsvis 45,8, 42,2 og 58,3.

Se også
Denne Vendsyssel-kommune er hårdere coronaramt end de to andre

Dermed får primært Brønderslev kommune en placering i den øverste del af midten blandt landets kommuner, når man kigger på landsplan. Dog er tallene for Hjørring Kommune allerede faldet siden i går.

Frederikshavn og Hjørring kommuner placerer sig lidt længere nede. Dog har befolkningstallet også en betydning, når man kigger på de tre kommuner.

Ikke alarmerende

Smittetallene er ikke til stor bekymring for borgmesteren i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V), der mener, at det er uundgåeligt at der er en vis smitte.

- Det er svært at komme helt ned. Der kommer nogle stykker i gennemsnit hver dag. Så der er stadig en god grund til at blive ved med at passe på, men det er ikke alarmerende, forsikrer han.

I takt med at der har været EM, og at sommeren er over os, er flere begyndt at ses og samles i større forsamlinger til blandt andet storskærmsarrangementer. Selvom der har været snak om, at det kunne blive ensbetydende med stigende smitte, er det heller ikke noget, som bekymrer Mikael Klitgaard.

Se også
Nu er alle nordjyder over 16 år inviteret: 80.000 vaccinationstider kan bookes i juli - og der kommer flere

- Nu er der mange, der er vaccineret, og det betyder, at man kan forvente, at folk passer lidt på sig selv og begynder at tænke over, hvem de er sammen med, og om de er vaccinerede eller ej. Så jeg håber, at man kan styre det, selvom vi begynder at mødes mere. For det er også dejligt at kunne være en del af en fest, forklarer han.

Se også
Stigende smittetal i Vendsyssel - tæt på fordobling i én kommune

Han er også overbevist om, at borgerne i Brønderslev Kommune godt ved, hvordan de skal passe på sig selv og andre.

- I vores kommune har vi jo forsøgt at bruge den sunde fornuft og dømmekraft, hvilket jeg også synes, at borgerne har vist, understreger Mikael Klitgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste