Billede beskrivelse

Kom med bag om kulissen på TV-succes

05. marts 2026 kl. 06.03

HJØRRING: Der er lagt op til en stemningsfuld og spændende aften på Det Gamle Rådhus, når Vendsyssel Historiske Museum onsdag 11. marts kl. 19 inviterer indenfor til et foredrag om dramaserien ”Danefæ”, som sidste år blev vist på TV 2.

Det fortæller museet. 

Kombinationen af ægteskabsdrama og et spektakulært arkæologisk fund med potentiale til at ændre danmarkshistorien ramte plet hos seerne, og serien blev en markant succes. 

I centrum står arkæologen Esther, seriens kvindelige hovedrolle, der arbejder på Vikingemuseet Ladby. Sammen med en detektorfører gør hun et opsigtsvækkende fund, som udløser både personlige og faglige konflikter - med Nationalmuseet som centralt omdrejningspunkt.

Billede beskrivelse

Aftenens oplægsholder er arkæolog Malene Refshauge Beck fra Østfyns Museer. Hun er jævnaldrende med seriens hovedperson og arbejder til daglig på Vikingemuseet Ladby. Foredraget sætter fokus på museets rolle i seriens tilblivelse, seriens betydning for museet, fortællingen om Ladbykongens grav samt nye detektorfund. Publikum inviteres samtidig til at overveje, hvor tæt fiktionen egentlig ligger på virkelighedens arkæologiske arbejde.

Deltagelse koster 95 kr., og medlemmer af Museumsforeningen opnår rabat. Billetter købes ved ankomst. Tilmelding er nødvendig på grund af et begrænset antal pladser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste