Høstdagen på Sindal Biogas byder bl.a. på maskinudstilling.
Livet her

Endnu større og endnu vildere - og det er ikke engang gas

13. september 2022 kl. 07:02

- Vi gentager den store succes fra sidste år og holder Høstfest, som bliver endnu større og endnu vildere end sidste år!

Sådan skriver Sindal Biogas i et opslag på Facebook, om deres høstfest lørdag 17. september kl. 9-16.

Der vil være aktiviteter for både store og små, lover selskabet, der opfordrer alle til at være med og deltage i en sjov og fantastisk dag på Ugiltvej 20.

Programmet for dagen er følgende:
9.00 Høstandagt, 10.00 Åbningstale, 10.30 Naturtryl med Gustav Urth, 11.00 Guidet rundvisning, 11.30 Sindals sødeste hund, 12.30 Poetry slam ved Jonny Hefty, 13.00 Guidet rundvisning, 14.00 Naturtryl ved Gustav Urth og 15.00 Guidet rundvisning.

Udover det fastlagte program er der også meget andet at opleve: F.eks. lokale boder, herunder butikker, kunsthåndværkere, gårdbutikker og udstillere, guldgravning i korn, hoppeborg, bigballetårn, skattejagt for store og små, udstilling af maskiner, hils på søde dyr og meget mere.

- Det er altså en dag, du ikke må gå glip af!, fastslår arrangørerne, der påpeger, at der oven i købet er gratis entré.

Annonceret indhold

Nyeste