Traditionelt store forventninger på stranden når Julemanden kommer til Løkken. Foto: Arkivfoto
Det sker

Søndag tændes træet, og der vanker slik til ungerne - leveret af Julemanden him self

26. november 2021 kl. 07:00

Nu er vi snart i december og Løkken.dk er i fuld gang med koordinering af, hvad der skal ske til Jul i den Gamle Badeby.

Julemanden er allerede bestilt, og han kommer traditionen tro sejlende til Løkken første søndag i advent for at tænde det store juletræ på Torvet. I år er det allerede søndag den 28. november.

- Kl. 15.30 tager vi imod Julemanden på stranden ved ”LN 49 Stjernen”. Herefter følger vi med ham op til det store juletræ som skal tændes på Torvet, oplyser Løkken.dk, som står for arrangementet. Alle børn og voksne er velkomne.

- Vi går rundt om træet og synger julesange og til sidst deler Julemanden slik ud til børnene.

På 2. og 3. weekend i advent bliver der mere Jul i den Gamle Badeby med julemarked med flere aktiviteter. I Løkken.dks julepyntede badehuse bliver der juleboder med masser af ting fra lokale producenter.

Nyeste