I 2020 spillede 158 børn bold en hel uge i SHIs fodboldskole. Arkivfoto: Henrik Louis
Det sker

Skal du med?: Billetsalget til årets fodboldskoler er sparket i gang

03. februar 2021 kl. 06:20

HJØRRING: - Skal du være med på årets fedeste fodboldskole i Skibsby-Højene i sommerferien?

Hvis svaret er ja, skal man allerede nu sikre sig en plads. Sidste år blev billetterne nemlig revet væk, og fodboldskolens trænerleder Mark Hansen fortæller, at der hurtigt blev meldt alt udsolgt.

- Jeg anbefaler, at I allerede køber nu, sidste år gennemførte vi et mega skøn fodboldskole trods corona, og vi havde udsolgt og venteliste. Så køb billetten allerede nu, lyder opfordringen fra Mark Hansen.

Fodboldskolen afvikles hos Skibsby-Højene Idrætsforening i uge 31, og allerede nu er over halvdelen af pladserne booket.

På fodboldskolen bliver deltagerne udfordret teknisk, taktisk, fysisk og mentalt gennem 20 varierende træningspas, som tager udgangspunkt i DBUs nye uddannelse for børne- og ungdomstrænere.

Samtidig er der lagt stor vægt på, at det skal være trygt, sjovt og hyggeligt at deltage i skolens aktiviteter.

HER kan du melde dig til DBU Fodboldskolen i SHI.

Der venter fem dage med fodboldtræning fra klokken 9 til 15 og med i prisen - 889 kroner frem til 5. maj - følger blandt andet en tøjpakke fra Hummel, en fodbold fra Select Talento, samt drikkedunk og diplom.

Børnene bruger ugen sammen med dygtige og søde trænere og assistenter, og der venter en masse fede oplevelser, fællesskab og aktiviteter, forsikrer arrangørerne.

Prisen efter 5. maj 2021 er 989 kroner.

SHI havde Jyllands anden største fodboldskole i 2020 med hele 158 børn tilmeldt. Fodboldskolens leder, Claus Pedersen, opfordrer også trænere til at melde sig til fodboldskolen. Og trænerne er vel at mærke lønnede. Claus Pedersen kan kontaktes på 20909211.

Også Hjørring IF og Sindal IF tilbyder fodboldskoler. Hos HI er fodboldskolen planlagt til uge 26, og i Sindal bliver bolden givet op i uge 28.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu