Billede beskrivelse

Myggens og Caroline afholder event om nordlys og med lækker mad

20. februar 2024 kl. 19.02
Opdateret 23. februar 2024 kl. 13.52

Efter sidste års succesfulde begivenhed har Martin Mygdam, også kendt som Myggen, og Caroline Laursen igen slået kræfterne sammen for at arrangere en særlig aften. Denne gang er formålet at lancere Carolines nye 'Night Sky Collection', skabt med inspiration fra den talentfulde, lokale fotograf Lene Maria Søndermølle Steffensen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Jeg er så taknemmelig for, at Lene Maria har doneret hendes fantastiske nordlysbilleder til mig, for at kunne lave denne samling. Kombineret med min tilføjede grafik, så har jeg lavet et sæt med 3 designs, der vil pryde ethvert hjem, siger Caroline Laursen.

- Gæsterne til arrangementet vil være de allerførste til at se dem og have mulighed for at købe de første nummererede udgaver. Der er et for Løkken, et andet for Vestkysten, mens det tredje fejrer vores vidunderlige, danske landskab, tilføjer hun.

Billede beskrivelse

Arrangementet finder sted lørdag den 2. marts 2024 og byder på en menu med seks retter af høj kvalitet fra den prisvindende kok Martin Mygdam, herunder lokale fisk og skaldyr, BBQ kødretter og Baked Alaska. Der vil også blive serveret to glas vin, øl eller sodavand, og aftenen akkompagneres af live pianomusik samt yderligere underholdning.

Alle deltagere vil modtage et indrammet A4-print som et minde om aftenen, og der vil være en mulighed for at vinde et luksuriøst indrammet design fra Carolines Photographic Collection.

- Det eneste, som vi beder om, er, at alle kommer afslappede med et smil, og med en intention om at have en både underholdende og hyggelig aften. Så gør vi, hvad vi kan, for at skabe en fantastisk oplevelse for alle, fortæller Caroline Laursen.

Aftenen begynder kl. 18.30 på Munkensvej 11, 9480 Løkken hos Myggens.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste