Billede beskrivelse

Masser af liv på stranden: Folk strømmer til vinterfestival

19. februar 2024 kl. 16.02

Der var fyldt op i loungeområdet på Vestmolevej lørdag den 17. februar. Vejret var ideelt til både bad i det kolde hav, efterfulgt af solbad i loungeområdet. 

Vinden havde helt lagt sig i Hirtshals, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Mange gæster i loungeområdet havde taget Musiktoget til Hirtshals for at deltage i vinterbadning, solbadning og sauna-hygge. Det var en fantastisk forårsdag ved havet i Hirtshals. 

Billede beskrivelse

Mads Halle Bruun, som var glad for vejrgudernes gunst denne lørdag, fortalte, at de havde fyldt pladsen op med glade vinterbadere, der også nød solbadet takket være det fantastiske vejr. Med ingen vind og solen, der skinnede med fuld kraft, besøgte rigtig mange Arctic Marleys Vinterfestival i loungeområdet ved Husmoderstranden.

Der var hele tre saunaer, isbadning i kar, og man kunne nyde en kop varm te fra House Of TEA, som var opstillet i loungen. Musikken blev leveret af Otto og Anders fra Odder Von Clodder, der spillede egne sange og tekster, der meget handler om perioden, hvor Danmark og Norge var et tvillingepar. 

Billede beskrivelse

Disse sange var fra deres historiske syngespil fra urpremieren i 2022 i Hirtshals, lavet af Odder von Clodder, med sange om Tordenskjold og de modige fugle samt om Maria og helten fra Norge. Der var også sydamerikansk musik med panfløjte og strengeinstrumenter, hvor mange gæster dansede

 i bare fødder og badetøj. Det var et utroligt godt arrangement denne lørdag, mellem ferieugerne syv og otte, hvor mange turister besøgte Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste