Krible-krable-tur for børn i Hjørring Bjerge
Snart bliver der mulighed for at komme med naturguide Kim J. Fogt på Krible-Krable tur i Hjørring Bjerge - insektsafari i børnehøjde.
Hjørring Bjerge har en spændende natur, og hvis man vil se den helt tæt på, så kan man komme med, når naturguiden inviterer på insektsafari i børnehøjde og leder efter kryb og kravl.
Husk godt fodtøj, lyder det gode råd fra DN Hjørring, der står bag turen.
Turen gennemføres lørdag 6. august kl. 10-12. Mødested er ved Spejdergården ”Højvælde”, Enebærvej 14, 9800 Hjørring
Alle er velkommen, oplyser DN.