Det sker

Keramik, tøj og smykker: Søndag bliver museumshaven fyldt med kunsthåndværk

04. juni 2021 kl. 15:15

Sommeren står for døren, og det fejrer Vendsyssel Historiske Museum med kunsthåndværkermarked. Museumshaven ved ”Sindal Gamle Præstegård” i Hjørring fyldes med brugs- og kunstgenstande søndag 6. juni fra klokken 11 til 15.30.

Kunsthåndværkere frister med alt fra keramik til tøj og smykker til illustrationer.

Når entreen er betalt, er der både adgang til kunsthåndværkermarkedet og de mange flotte udstillinger - blandt andet den nye ”Dødens Teater”, hvor man kan komme helt tæt på jernalderens kraniekult i Vendsyssel.

Denne dag er der en gratis kop kaffe med i entrebilletten, og desuden frister museumscafeen med et lækkert kagebord.

Museet glæder sig til at byde gæsterne indenfor, og konstatere at ”Søndag er Museumsdag”.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu