Sanne Hald har sagt ja til at være tovholder i de spirituelle dage, der afvikles på Springvandspladsen i Hjørring i juli
Det sker

Er der nogen?: Hjørring Handel efterlyser alt lige fra healere til clairvoyante til sommer-satsning

18. maj 2021 kl. 07:44

Hjørring Handel byder på Spirituelle dage lørdag 3. juli og lørdag 31. juli på Springvandspladsen.

De spirituelle dage er en del af Sommerby Hjørring - den store sommersatsning med et omfattende aktivitetsprogram i Hjørings midtby

Lige nu er arrangørerne på udkig efter gæsterner, der vil være med til at åbne det spirituelle univers for byens gæster.

- Er du healer, håndlæser, clairvoyant eller en anden form for alternativ behandler eller åndelig vejleder, kan du være med gratis, lyder det fra Sanne Hald, der har påtaget sig opgaven som koordinator af dagene.

Hun er selv karnio-sakral-terapeut og tilbyder også englehealing, japansk lifting og indian head massage.

Tilmelding kan ske til Sanne Hals på klaus76sanne@gmail.com eller på telefon 2986 2442.

Tilmelding skal ske senest 28. maj.

- Vi vil gerne vise et bredt spektrum fra den spirituelle og åndelige verden, og vil gerne invitere alle med, som er dygtig inden for deres felt, siger Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

Hun nævner af mulige områder clairvoyance, numerologi, håndlæsning, auralæsning, astrologi, afdødekontakt, meditation, tarotkort, tankefeltterapi, shamanisme, gong, klang, healing, krystaller, magneter, olier og urter.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu