
En skjult historie i billederne? Oplev det på Hjørring Bibliotek
Fotoklubben Foto2010 udstiller igen fotos på Hjørring Bibliotek.
Denne gang har fotoklubben været på havnerundfart og har forsøgt at fange motiver, hvor havnemiljø både kan ses og opleves. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Foto2010 er en fotoklub med hjemsted i Hjørring på 25 medlemmer med fotografering som fritidsbeskæftigelse. Selv om udgangspunktet er Hjørring, så er kysten og havet inden for rækkevidde, og flere af de udstillede fotos stammer fra sådan en fælles fototur.
Der vil blandt andet blive udstillet motiver fra små havne, større havne og ophalingspladser.
Udstillingen finder sted på Hjørring Bibliotek fra 18. maj til 17. juni.
- Vi håber at rigtig mange vil få lyst til at kigge på billederne, udtaler kasseren i fotoklubben, Jette Sørensen og fortsætter:
- Det kunne være, man fik en oplevelse af en lille skjult historie i billederne. Det kunne også være at hukommelsen fik et lille skub, så man kommer til at tænke på andre tider. Der er mange muligheder.
