Mek Pek optræder i Lønstrup med trioen "Mek Pek & The Debitors", hvor han giver den gas sammen med Kalle Mathiesen og Mads Fogt.
Det sker

En sjov aften i Lønstrup - med Mek Pek og modeshow

Keramoda er vært for sommerarrangement

21. juni 2022 kl. 06:00

LØNSTUP: Musikeren Mek Pek gæster Lønstrup torsdag 30. juni.

Arrangementet starter klokken 18 - og afvikles på Keramoda i Lønstrup.

Udover den musikalske underholdning står Hørhuset også bag et modeshow, hvor lokale piger (og måske en mand eller to) viser smart og behageligt sommertøj i 100 procent hør - fra Linen by Krebs.

Kvinden bag det populære tøjmærke, Mette Krebs, fortæller om tøjet, efterhånden som det præsenteres - og til lejligheden har hun så overtalt sin kæreste, Mek Falk (bedre kendt som Mek Pek) til at stå for musikken.

Mek Pek optræder på aftenen i trioen "Mek Pek & The Debitors", hvor han giver den gas sammen med Kalle Mathiesen og Mads Fogt. Med sjæl og humor blander gruppen 50’er rock’n’roll med blues og soul. Der spilles både klassikere af Chuck Berry, Elvis Presley og Little Richard - samt nogle af Mek Peks egne kompositioner.

Keramoda serverer en let omgang tapas med bobler ved arrangementet - og man kan bestille billetter hos keramoda.dk eller Hørhuset.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu