Billede beskrivelse

En mindesten og kvindesten blev endelig rejst

11. marts 2024 kl. 11.01

Rækken af mindesten i Sct. Knuds Kilde er lang. Men ikke en eneste kvinde er repræsenteret blandt de mange sten.

Sammen med Søren Homann, formand for Teknik og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, pensioneret naturvejleder Jørgen Stubgaard og museumsdirektør Anne Dorthe Holm, Vendsyssel Historiske Museum, satte Soroptimisterne med Marie Lade og Lene S. Pedersen sig derfor i spidsen for at finde frem til en historisk kvinde, som fortjener en mindesten.

Billede beskrivelse

Valget faldt på fotografen og iværksætteren Kirstine Lund. Hun døde i 1948, men hun nåede at sætte et uudsletteligt udtryk ikke mindst på sit eget liv. Hendes mand forlod nemlig hende og tre børn efter en konkurs – uden nogensinde at se sig tilbage.

Det betød, at Kirstine Lund var nødt til at forsøge sig selv. Det gjorde hun – og på få år gik hun fra at være en husmor til at være selvstændig fotograf i Hjørring.

Billede beskrivelse

Selve stenen, der blev afsløret på kvindernes internationale kampdag, 8. marts, er skænket af Hjørring Kommune, mens inskriptionen er doneret af de to nutidige kvindelige iværksættere fra bedemandsforretningen Houen & Hyldgaard.

Hos Soroptimist International er det håbet, at der i april måned kan afholdes en foredragsaften om Kirstine Lund. Foredraget foregår i Rådhuskælderen/Rådhussalen i Hjørring. Her vil Jan Rasmussen fortælle om Kirstine Lunds liv og karriere som iværksætter og fotograf. Alle interesserede kan skrive til leneogcarl@privat.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste