Asta Nielsen var den store diva i filmverdenen for 100 år siden. Her ses hun under optagelserne til “Den lille Engel” i 1913. I Lønstrup er det dog "Afgrunden" og "Den Sorte Drøm", der vises.
Livet her

Både film og tangenter er sort/hvide - Ernest spiller live til stumfilm

06. februar 2023 kl. 16:00

LØNSTRUP: "Die Asta" var en regulær stumfilm-stjerne for omkring 100 år siden - og nu kan man se hvorfor: Lørdag 11. februar viser Lønstrup Café Bio Asta Nielsen-filmene "Afgrunden" og "Den Sorte Drøm".

Stumfilmene akkompagneres af Ernest Pedersen på klaver, og der holdes en introduktion først.

Der lægges ud klokken 18 med skipperlabskovs, der indtages før filmen.

Man skal tilmelde sig to dage før.

- En forkæmper for ligestilling, som i lyset af MeToo er en sand heltinde. Hendes erotiske debut i ’Afgrunden’ er legendarisk og rollen i den ’Den sorte drøm’ fascinerende, lyder det i foromtalen fra café-bio.

Annonceret indhold

Nyeste