Vange-skatten: Småpenge, der er guld værd

HJØRRING: 26 bronzemønter lyder måske ikke af meget, men når de er 1.800 år gamle, prydet med vellignende portrætter af romerske kejsere og samtidig sjældne, bliver de til småpenge af uvurderlig historisk værdi. 

Mønterne blev fundet på en nordvendt skråning nær et gammelt vådområde ved Vange i Vendsyssel. Spredningen over en 40 meter lang strækning langs pløjeretningen tyder på, at skatten for nylig er blevet forstyrret af ploven.

Sjældne mønter fra Romerrigets kejsere

Trods mange år i jorden har det været muligt at tidsbestemme 22 af mønterne med rimelig sikkerhed ud fra portrætterne på forsiden og figurerne på bagsiden. 

Størstedelen af mønterne viser de såkaldte adoptivkejsere: Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius, hans kone Faustina og deres søn Commodus, som regerede fra 117-192 e.Kr.

Langt de fleste romerske mønter fundet i Danmark er af sølv og kaldes denarer. De stammer hovedsageligt fra slutningen af det 1. århundrede til begyndelsen af det 3. århundrede e.Kr. 

To af bronzemønterne i Vange-skatten skiller sig dog ud, da de stammer fra den senere og mere kaotiske periode med soldaterkejserne (235-284 e.Kr.). Disse mønter bærer portrætter af Maximinus Thrax og Postumus, der regerede henholdsvis 235-238 e.Kr. og 260-269 e.Kr. 

Den yngste mønt giver en klar indikation af, hvornår skatten tidligst kan være kommet til Norden.

Et enestående fund i Nordjylland

Romerske bronzemønter fundet i Sydskandinavien er ofte omdiskuterede, da de i moderne tid har været eftertragtede som samlerobjekter eller souvenirs.

En række enkeltfund er gjort i de nordlige forstæder til København, hvor romerske genstande ellers er sjældne. 

Det særlige ved Vange-skatten er, at den udgør et samlet fund af 26 sjældne mønter i det åbne nordjyske landskab – en skat, der kan have nået Sydskandinavien allerede i jernalderen. Yderligere analyser skal belyse denne problematik.

Opdagelsen af skatten

Skatten blev fundet af medlemmer fra Detektor Vendsyssel under et besøg af en norsk venskabsklub. På den snedækkede mark dukkede fire store bronzemønter – såkaldte sestertser – op, hvorefter museet blev kontaktet. 

En systematisk detektorsøgning afslørede yderligere 14 mønter, og mønternes fordeling gav arkæologerne håb om at lokalisere det oprindelige nedlæggelsessted.

Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen blev der i 2024 gennemført en arkæologisk undersøgelse af området. Selvom udgravningen ikke afslørede spor af bygninger, nedgravninger eller beholdere, blev yderligere otte sestertser fundet, så det samlede antal nu er oppe på 26.

Romerske mønter i Norden

I Romerriget og dets grænseområder blev bronzemønter brugt til dagligdags handel i den veludviklede romerske økonomi. En sesterts svarede til fire as, den mindste møntenhed i riget. 

Ifølge den romerske historieskriver Tacitus tjente en legionær i starten af det 2. århundrede e.Kr. blot 10 as om dagen – en løn, hvorfra han selv skulle finansiere tøj, våben og telte.

I Norden var sølv den foretrukne møntmetallegering. Mange bronzemønter blev smeltet om allerede i oldtiden, og fund af enkelte bronzemønter på værkstedspladser i Danmark antyder, at de kan have været brugt som råmateriale til lokale bronzegenstande såsom smykker.

Mønter var, ligesom andre luksusvarer fra Romerriget – bronzespande, sølvbægre, våben og glas – forbeholdt eliten i jernalderens Sydskandinavien. Disse genstande fungerede både som statussymboler i livet og som gravgaver i døden.

En nordisk pendant til et estisk fund

I 2015 blev et lignende fund udgravet i Estland. Her blev 17 sestertser deponeret i et gammelt vådområde sammen med fragmenter af bronzearmringe og fingerringe. Sammen med Vange-skatten udgør dette en af de største kendte samlinger af romerske sestertser i Nordeuropa.

Måske skal Vange-skatten netop forstås i denne kontekst – som et depot af værdifuld bronze, der endte med at ligge i jorden længere, end det var tiltænkt.

Udstilling i 2025

Vange-skatten forventes udstillet på Vendsyssel Historiske Museum i efteråret 2025.