Billede beskrivelse

To nye hjertestartere forbedrer trygheden i Hirtshals

28. juli 2025 kl. 06.02
Opdateret kl. 13.38

HIRTSHALS: Hirtshals Turisme har ansøgt om støttemidler til to nye hjertestartere, som skal placeres centralt i Hirtshals.

Hirtshals Strømforsynings Fond har bevilget midlerne til installation af de to hjertestartere, og de er nu opsat.

En hjertestarter er placeret ved Hirtshals Camping og kan dække både campingpladsens gæster og lokalområdet omkring Kystvejen.

Den anden hjertestarter er placeret centralt i området ved Husmoderstranden, Kystvejen og Vestmolevej. Denne placering betjener både den lokale helårsbaderklub og Surf & Natur, som benytter stranden året rundt. Der er desuden to parkeringspladser i umiddelbar nærhed.

Vestkystruten, Hærvejen og lokale vandreruter passerer også tæt på begge hjertestartere.

- Vi er meget glade for, at Hirtshals Strømforsynings Fond har imødekommet vores ansøgning om to hjertestartere til to centrale og flittigt benyttede områder i Hirtshals. Formålet er at skabe øget tryghed for både lokale og områdets mange gæster, med kun omkring 500 meter mellem de to hjertestartere. 

- Samtidig findes der allerede flere hjertestartere på Vesthavnen og i vestbyen, så området er nu godt dækket ind. En tak skal også lyde til Hjørring Vandselskab for at lægge facade til hjertestarteren ved Vestmolevej og samtidig sponsorere strøm til anlægget.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste