Billede beskrivelse

Tilde Johansson forlænger med Fortuna Hjørring

16. januar 2026 kl. 06.03

HJØRRING: Den 23-årige svenske forsvarsspiller Tilde Johansson har forlænget sin aftale med Fortuna Hjørring, hvor hun har spillet siden august 2025. Hun kom oprindeligt til klubben på en lejeaftale fra svenske Växjö, hvor hun havde spillet i seks år.

Johansson har hurtigt fundet sig til rette i Hjørring – både på og uden for banen – og ser frem til at bygge videre på det stærke fundament i klubben.

– Jeg er rigtig glad for klubben. Jeg føler mig godt tilpas både på holdet og i byen, og så har jeg fået meget spilletid. Det betyder noget, fortæller hun.

Den svenske midterforsvarer har stor respekt for niveauet i den danske A-liga og ser frem mod forårets kampe med optimisme:

– Jeg synes, der er nogle rigtig gode hold, og her er masser af talent. Jeg tror på, at vi kan tage guldet, siger Johansson og tilføjer:

– Vi er det eneste hold i efteråret, der har slået HB Køge to gange, og vi er kun tre point efter dem. Så jeg mener bestemt, det er muligt.

Fortuna Hjørring åbner forårssæsonen i A-ligaen på hjemmebane mod Brøndby IF den 15. marts. Den 28. marts venter et spændende topopgør mod rækkens etter, HB Køge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste