Billede beskrivelse

Rafleweekend og kreative overraskelser: Det er nyt på vej hos Tines krecafé

14. januar 2026 kl. 06.02

LØKKEN: Der sker spændende ting hos kreafe i Løkken, hvor indehaver Tine Ziegler Jensen netop nu er i gang med at give butikken et lille løft. 

Der bliver lavet om i indretningen frem mod vinterferien, men dørene er fortsat åbne for kreative sjæle, der har lyst til at kigge forbi.

- Man er meget velkommen til at komme ind og opleve stedet, også mens vi er i gang. Det bliver bare endnu mere hyggeligt, lover Tine.

Rafleweekend med rabatter

Allerede fra 16. til 18. januar inviterer Kreafe til rafleweekend, hvor gæsterne kan prøve lykken og slå sig til en rabat. Her kan man rafle sig til alt fra 0-25% rabat – og spændingen er en del af legen.

På Kreafes sociale medier kan man løbende følge med i, hvilke slag der udløser hvilke rabatter. Rabatterne er fastlagt på forhånd og afsløres i løbet af ugen op til arrangementet.

Raflerabatten gælder udelukkende keramik, og hver person kan slå om rabat på ét stykke keramik.

Lykkeposer i vinterferien

I vinterferien kan gæsterne glæde sig til en ny og anderledes oplevelse, når Kreafe lancerer sine lykkeposer. Poserne er inddelt efter værdi, så man ved, hvad man betaler – men ikke præcis hvad man får.

Indholdet kan bestå af keramik, tekstiler, porcelæn og trævarer.
-Det skal være sjovt, lidt spændende og give følelsen af at åbne en gave, fortæller Tine.

Kreativt frirum året rundt

Kreafe er kendt som et kreativt pusterum, hvor man kan slippe hverdagen og fordybe sig i maling, keramik, smykkedesign – eller bare nyde en kop kaffe i rolige omgivelser. 

Med både lokale gæster og turister året rundt er stedet blevet et samlingspunkt for dem, der trænger til et frirum.

Så uanset om du vil rafle om rabatter, købe en lykkepose i vinterferien eller bare trænger til kreativ fordybelse eller en kop kaffe og et stykke kage, er der god grund til at lægge vejen forbi Kreafe i Løkken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste