Billede beskrivelse

Brians galleri lægger ramme til lokale kunstnere

03. september 2025 kl. 19.03

HJØRRING: Går du med en lille kunstner i maven, eller har du hylder og skabe fulde af kunstværker, men mangler et sted at udstille, så er der håb.

Brian Lykke, der er indehaver af Galleri Matique, er nemlig klar til at lægge rammer til i galleriet i Dronningensgade.

- Og det gælder altså uanset, om det er malerier, skulpturer, keramik eller kunsthåndværk, du drømmer om at vise frem for offentligheden, siger Brian Lykke, der også understreger, at galleriets tilbud gælder både de garvede og de helt nye kunstnere in spe.

Billede beskrivelse

Konceptet betyder ganske enkelt, at Galleri Matique i Dronningensgade 2A tilbyder væg- og hyldeplads til lokale kunstnere, der ønsker at udstille deres værker.

- Vi vil være med til at skabe en platform, hvor lokale kunstnere i Hjørring og omegn kan få lov til at blomstre. Det handler om at give både etablerede kunstnere og nye talenter en chance for at møde publikum, og vi lægger også vægt på, at der skal være en mangfoldighed i udstillingerne, siger Brian Lykke.

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi galleriet for at høre mere om mulighederne herunder priser etc.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste