Vellykket julefrokost i Skørping Idrætscenter
Hyggelig aften med lækker mad, god musik, glade mennesker og højt humør.
SKØRPING: For andet år i træk inviterede Skørping Erhvervsforening og IF Frem Skørping til julefrokost i Skørping Idrætscenter. Små 300 deltagere deltog i festen, der fandt sted i lørdags.
Sidste års julefrokost gav et overskud på imponerende 49.500 kr., men hvad resultatet blev af lørdagens udgave, er endnu uvist. Men én ting er sikkert – det blev en super hyggelig aften med lækker mad, god musik, glade mennesker og højt humør.