På Plakaten i Hadsund
Torsdag 22. marts har Hadsund Bio 1+2 premiere på filmen "Peter Kanin" med Dansk tale.
I “Peter Kanin" har den fandenivoldske og eventyrlystne helt, Peter Kanin (James Corden/Sebastian Jessen), der har begejstret generationer af børn siden sin ’fødsel’ i 1902, endelig fået hovedrollen i sin helt egen nutidige, live-action komedie for hele familien.
I filmen accelererer Peter og hans familie og venners indædte kamp mod den unge tilflytter, Thomas Suhr (Domhnall Gleeson/Joachim Fjeldstrup), lynhurtigt til nye og hidtil usete højder; fra midten af England og helt til London og tilbage igen, imens de hver især - med alle midler - forsøger at tilkæmpe sig kontrollen over Suhrs fristende køkkenhave og - ikke mindst - den smukke, varmhjertede dyreelsker og nærmeste nabo, Beas (Rose Byrne/Amalie Dollerup) hjerte. - Kun en tåbe frygter ikke haven...
Øvrige film er "Death Wish - en mand ser rødt", "Så længe jeg lever", "Hodja fra Pjort" og "Coco", begge med dansk tale.