Billede beskrivelse

Gik i haven for at plukke æbler - så blev pungen stjålet i køkkenet

Ældre dame i Skørping mistede pung med dankort

11. september 2018 kl. 12.01

SKØRPING: Da en ældre dame på Lillevej i Skørping mandag formiddag omkring klokken 11.30 ville gå ud i sin have for at plukke æbler, undlod hun at låse hoveddøren til sit hus.

Det benyttede en ukendt person sig af og trængte ind og stjal hendes pung med dankort, der lå i køkkenet.

Kvinden opdagede dog hurtigt tyveriet af sin pung og fik spærret dankortet, hvor der ifølge vagthavende hos Nordjyllands Politi ikke er konstateret misbrug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste