10 gode råd: Sådan skaber I et godt lokalt mødested

NORDJYLLAND: Når frivillige i landdistrikter går sammen med kommunen om at skabe et lokalt mødested, kan det styrke fællesskabet og gøre området mere attraktivt.

Erfaringer fra landsbyklynger over hele landet viser, at de rette greb kan gøre en stor forskel. 

Her kommer 10 gode råd til at skabe et lokalt mødested af Sarah Kirkemoe Galán, Bolius – en del af Realdania.

I mange landsbyer falder indbyggertallet. Sportshallen står måske tom, og købmanden er lukket. Alligevel lever engagementet. Når flere landsbyer slår sig sammen i klynger med fælles aktiviteter og tilbud, kan hverdagslivet få ny energi.

En landsbyklynge er et samarbejde, hvor flere landsbyer samles om institutioner, foreninger, haller og rekreative tilbud. Gode fysiske rammer er afgørende. Et lokalt mødested kan blive samlingspunktet, hvor aktiviteter og fællesskab trives.

Det kan for eksempel være en nedlagt skole, der er omdannet til kulturcenter med yoga, børnefodbold, bridge og vævning – som i Fjordklyngen i Viborg Kommune.

Det kan også være mindre mødesteder og sheltere, der binder landsbyer sammen gennem naturoplevelser, som i 4-Kløver-Klyngen på Bornholm.

Eller et klyngehus i naturen med fælles vandre- og svampeture og mountainbike, som hos Landsbyklyngen Kronjylland i Randers Kommune.

Eksemplerne stammer fra kampagnen ”Mødestedet”, som står bag initiativet i samarbejde mellem Realdania og Lokale og Anlægsfonden. På baggrund af erfaringerne følger her 10 råd til frivillige, der vil skabe et stærkt lokalt mødested.

1. Hold projektet enkelt – og tænk drift fra start

Et mødested behøver ikke kunne det hele. Fokusér på det vigtigste. En enkel løsning gør både etablering og drift lettere. Planlæg tidligt, hvordan stedet skal drives, og inddrag dem, der får ansvaret.

2. Kend projektets belastning

Byggeprojekter tager tid og kræfter. Læg en realistisk plan og forbered jer på udfordringer. Fordel opgaverne, fejr milepælene og afsæt midler til professionel hjælp. Rekruttér løbende nye frivillige og udpeg en tydelig projektleder.

3. Kortlæg kompetencerne

Skab overblik over gruppens kompetencer og match dem med opgaverne. Brug kommunen og fagfolk som sparringspartnere. Vurder løbende, hvad der kan løses internt, og hvor der er behov for ekstern bistand – eksempelvis ved tilladelser, teknik og jura.

4. Rekruttér bredt

Frivilliggruppen bør afspejle de kommende brugere. Kortlæg målgrupperne og arbejd aktivt med rekruttering. Ellers risikerer projektet at mangle både hænder og viden.

5. Planlæg finansieringen i god tid

Lav en klar fondsstrategi. Overvej balancen mellem små og store bevillinger samt lokale og nationale fonde. Forbered jer på afslag og overvej professionel fundraising, hvis behovet opstår.

6. Brug rådgivere klogt

Arkitekter og ingeniører kan omsætte idéer til holdbare løsninger. Lav tydelige aftaler om opgaver og ansvar, og afklar, hvad frivilliggruppen selv håndterer i samarbejde med kommunen.

7. Gør kommunen til medspiller

Kommunal opbakning er afgørende. Kortlæg relevante politikere og medarbejdere, og opdatér overblikket løbende. Vis, hvordan mødestedet understøtter kommunale strategier, f.eks. bosætning og sundhed. Udpeg én fast kontaktperson.

8. Lav klare aftaler

Vælg professionelle med de rette kompetencer. Selvom lokale relationer kan være værdifulde, kræver byggeprojekter klare kontrakter om roller, økonomi og ansvar. Det skaber tryghed, hvis der opstår uenigheder.

9. Husk lokalsamfundets perspektiv

Små ændringer kan føles store i et mindre samfund. Vær tålmodige og inkluderende. Se jer selv som ambassadører for projektet. Er forankringen bred, vil indsatsen bære frugt.

10. Skab forankring og kommunikér løbende

Udvikl visionen sammen med lokalsamfundet. Vent med detaljerede tegninger og fokusér på fælles mål. Vær tydelige om medindflydelse og planlæg løbende kommunikation. Del milepæle som fondsstøtte og første spadestik – både digitalt og lokalt.