Vigtigt at handle lokalt
Dorte Sørensen blev sidste ugevinder i 2018
FREDERIKSHAVN: Handl Lokalt kampagnen, som mange kender som stempelkampagnen, kører afsted for fuld tryk her i julehandelsdagene.
Og nu er næstsidste ugevinder udtrukket.
Vinderen blev Dorte Sørensen, som nu har 5000 kroner mere at forsøde julehandlen med.
Dorte Sørensen synes det er ekstrem vigtigt at handle lokalt.
- Det bevarer det brede butiksudbud og livet i midtbyen, siger hun
Noget af præmien anvendes på en madoplevelse i julen.
Hendes børn kommer hjem fra København - og de bliver inviteret.
Dorte Sørensen er den sidste ugevinder inden kampagnens hovedvinder udtrækkes.
Det sker så sent, at vi ikke har kunnet nå at få det med i denne udgave.
Men glæd dig til at læse om den superheldige, når Lokalavisen igen er på gaden 31. december.
Hovedvinderen modtager 66 gavekort af hver 600 kroner - svarende til en ekstra julegave på næsten 40.000 kroner.